Anerkend hinanden som forældre i skilsmissen og skab mindre uro
Da jeg blev skilt var mine børn små, 5 og 7 år og jeg troede på det tidspunkt, at det var bedst for dem at være mest hos mig. De så selvfølgelig deres far en del, men hverdagen var primært hos mig. I løbet af et års tid opdagede jeg, at de følte sig heldige, når de var hos deres far, et slags ‘ferieunderholdingsophold’ og det gik op for mig, at de havde brug for en hverdag med ham. Fra da af bestræbte vi os på at dele lige mellem os, men jeg mærkede bestemt ofte bekymringen for deres far når de var hos mig, og ved det også var omvendt.
Jeg tror ikke på lykkelige skilsmisser for børn, men jeg ved, at jeg i dag ville have været mere opmærksom på familieopstillingens principper og have handlet anerledes i mange situation. Et barn er 50% sin far og 50% sin mor, og det er så vigtigt at anerkende i skilsmissesituationer, også selv om man er vred og såret. Det er vigtigt at fortælle børnene når man ser at de ligner ens ekspartner og at man er glad for det.” Du ligner din far/ mor og det er jeg glad for”. Hvis man til gengæld kritiserer deres far eller mor i deres nærvær, kritiserer man på en måde 50% af dem, og det kan bl.a. være med til at skabe den uro som er nævnt i denne artikel.
Det er derfor meget vigtigt, at man som forældre forstår barnets behov for at være sammen med deres anden forældre uanset hvad man selv måtte føle i skilsmissen.
Læs DR’s artikel ‘Delebørn der bor hos begge forældre mindre stressede’ her: